HÆKLET TASKE MED HANK

HÆKLET TASKE MED HANK

 

 

 

Materialer:
GARN = 250g grøn ren bomuld, 250g lysgrøn ren bomuld
HÆKLENÅL = 4
STOPPENÅL
MASKEMARKØR
LÆDERBÆLTE/ELLER REM
SYNÅL
SYTRÅD
LYNLÅS
POSTSKRUER
HULTANG

 

Forkortelser:
lm = luftmasker
fm = fastmaske
dfm = dybfastmaske
omg = omgang

* De hækles med dobbelttråd! Du starter med 2 tråde af den farve (farve 1) som du ønsker tasken skal have fra bunden af.

1. OMG: slå 59lm op

2. OMG: 2fm i 2. lm fra nålen, 56fm, 4fm i sidste lm. (sæt maskemarkør i nu, da du nu starter på en ny omgang)

3-?. OMG: Hækl nu skiftevis en dyb fastmaske efterfulgt af en almindelige fastmaske, som giver effekten som du ser på billede 1.

 

Billede 1 – effekten af skiftevis dyb fastmaske og almindelig fastmaske

 

Hækl skiftevis dybe og almindelige fastmasker til at du har den ønskede længde af farve 1, hvorefter at du skifter den ene tråd ud med farve 2, så du nu kombinere de to farver og der sker et farveskift, som du ser på billede 2.
Når du nu har opnået den ønskede længde med farve 1 og farve 2 sammen, skifter du nu farve 1 ud med farve 2, så du nu kun hækler med farve 2.

 

Billede 2 – Farveskiftet


Når du har nået den længde du ønsker på din taske, måler du bredden på det bælte du ønsker at bruge som hank. Ud fra målet slår du i hver side lm’er op derefter, og springer det antal masker over i hver side der passer med målet som det kan ses på billede 3. Nu hækler du videre fra den efterfølgende maske.

AFSLUTTENDE OMG: Slut af med at hækl 3 omgange fm (også i lm’erne i siderne), så den ender med at se ud som på billede 3.

 

Billede 3 – lm slået op til taskens rem

 

– Sy nu inderfor der passer til målene af din taske

– Sy derefter en lynlås i inderforret, som til sidst syes inden i tasken i de tre sidste rækker fm du har lavet. Dette kan enten gøres på symaskine eller i hånden.  Sæt evt. et stykke læder snor i lynlåsen. Se billede 4 nedenfor. 

 

Billede 4 – Lynlås sat i tasken

 

Taskens rem fastsættes ved at lave et hul i hver ende af den med en hultang som på billede 5, hvor efter du laver et hul i inderforet. Nu trykker nu postskruen igennem inderforet først, derefter læderet og til sidst tasken hvor du afsluttende skruer den anden del at postskruen i og strammer godt til. Så det ender med at se ud som på billede 6.

 

Billede 5 – Måden at lave hul i en rem med en hultang

 

 

Billede 6 – Endelige resultat af den fastspændte rem

 

Min taske måler 30*35cm

 

*Jeg vil elske at se jeres færdige resultater af mine opskrifter, så del dem gerne med mig, herunder at du henviser til min side eller på instagram  @denhaekledeverden. Du er velkommen til lave mine opskrifter og sælge det færdige produkt, dog ønsker jeg at du henviser til mig

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Marina holm
    20. september 2018 den 22:38

    Er det 8-8 bomuld eller 8-4 du anbefaler???
    Tænker ikke din på billedet ligner at den er lavet i bomuld, eller???
    Meget flot taske…

    • Svar
      denhaekledeverden
      22. september 2018 den 8:41

      8-4 brugte jeg, og den er god tyk/solid 🙂

  • Svar
    Nanna
    12. maj 2019 den 17:17

    Jeg er ny i hækleriet, så jeg forstår ikke helt opskriften 😊 Jeg synes ikke, der står noget om, at tasken skal sys sammen. Hækler man rundt ligesom når man strikker på rundpind? Men 59 lm er vel kun nok til den ene side af tasken???

    • Svar
      denhaekledeverden
      15. maj 2019 den 12:08

      Hej Nanna 🙂

      Jeg beklager mange gange mit sene svar, jeg håber jeg stadig kan nå at hjælpe.
      Tasken skal ikke samles og syes sammen nej, der hækles istedet rundt i spiral. De 59lm’er er dem du starter med at slå op, hvorefter du hækler rundt om dem og derudfra opstår det at du hækler rundt i spiral. Jeg håber det var til hjælp.

      Mange hilsner Julie

    Skriv kommentar