HÆKLET PANDEBÅND TIL DE KOLDE ØRE

Vi går vinteren i møde og min tanke gik hurtigt på efter at have lavet opskriften, på den lille bløde vinter hue til min datter, at jeg da egentlig heller ikke skulle fryse ørene i Sverige. Så jeg gik straks igang med at prøve mig frem med, at lave et pandebånd som kunne varme ørene i det kolde vejr. Wupti, ud af det kom dette bløde pandebånd frem i helt klart et af mine ynglings mønstre!

 

 

Materialer:
GARN: 2 nøgler Drops Baby merino i farven Grå mix og Mørke grå mix (ca. 100g)

HÆKLENÅL: 4
MASKEMAKØR (da der hækles rundt i spiral)
STOPPENÅL

Forkortelser:
omg = Omgang

m = Maske
lm = Luftmaske
km = Kædemaske
fm = Fastmaske
dfm = Dyb fastmaske

 

Et lille råd:
Mål dit hoved og slå lm. op derefter

 

*Der hækles med dobbelttråd

 

PANDEBÅNDET (56cm):

1. OMG: Slå 90lm op og afslut med km i første lm.

2. OMG: 1 omg. med fm

3 – 7. OMG: (Farve 1) 1fm, 1dfm

8 – 13. OMG: (Skift nu den ene af trådende ud til farve 2, så der hækles med  2 farver nu) 1fm, 1dfm

14- 16. OMG: ( Skift nu tråden med farve 1 ud til farve 2, så der kun hækles med farve 2 nu) 1fm, 1dfm, afslut med km i sidste maske og efterlad nok garn til at hæfte. 

 

 

DET LODRETTE BÅND:

Arbejdet vendes

1. RÆKKE: Slå 31lm op

2. RÆKKE: 1fm i 2.lm fra nålen, 29fm.

3. RÆKKE: 1lm, 30stgm

4. RÆKKE: 1lm, 30stgm

5. RÆKKE: 1lm, 30fm

Afslut med at efterlade garn nok til at hæfte

God hæklelyst 🙂

 

*Jeg vil elske at se jeres færdige resultater af mine opskrifter, så del dem gerne med mig, herunder at du henviser til min side. Du er velkommen til lave mine opskrifter og sælge det færdige produkt, dog ønsker jeg at du henviser til mig

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar